Et flot og kraftigt stjerneskud fra meteorsvµrmen Perseiderne. Optagelsen er lavet gennem et fast opstillet kamera, hvis lukker var σben i 11/2 time, f°r stjerneskuddet kom.

I de m°rke nµtter omkring den 12. august er der udsigt til et himmelsk festfyrvµrkeri af stjerneskud. Observationsforholdene er i σr noget nµr det perfekte til iagttagelse af meteorsvµrmen, Perseiderne - eller Skt. Laurentii tσrer, som de lidt poetisk ogsσ kaldes.

Den romerske kejser Heliogabal (218-222) stammede fra Syrien, hvor han var prµst i byen Hemesa. Her dyrkede og tilbad man solguden Elagabal. Den vigtigste guddom i denne kultur var en stor, sort kegleformet sten, der angiveligt skulle vµre faldet ned fra himlen. Da Heliogabal blev kejser, tog han himmelstenen med sig til Rom, hvor der pσ Palatinerh°jen blev opf°rt et tempel for den.

Sσ lµnge han var ved magten, blev der arrangeret pragtfulde fester til µre for den guddommelige sten. En generation senere (i σr 258) under forf°lgelserne af de kristne i Romerriget blev pave Sixtus II fµngslet og henrettet. Da paven blev f°rt bort, fors°gte hans medhjµlper, diakonen Laurentius, at hjµlpe ham, men uden held, og Laurentius grµd bitterligt.

Nσr himlen grµder

Fσ dage senere blev ogsσ Laurentius pσgrebet og mσtte lide den smertefulde d°d at blive brµndt liggende pσ en rist. Men selv i denne alvorlige stund bevarede Laurentius sin munterhed og udbr°d: Nu kan I godt vende mig om, stegen har vist fσet nok pσ denne side!

For romerne blev Skt. Laurentius Θn af de helt store helgener, og netop hans tσrer har fσet plads pσ himlen. Hvert σr pσ Skt. Laurentii-dag den 10. august - dagen, da han mσtte se sin pave blive f°rt bort for at lide martyrd°den - begynder himlen et fyrvµrkeri af tσrer i form af talrige stjerneskud, som vi kalder Skt. Laurentii tσrer eller stjerneskudssvµrmen Perseiderne.

Stjerneskud er smσ, faste partikler (som regel smσsten, grus, sandskorn o.lign.), der med stor fart trµnger ned gennem Jordens atmosfµre.

Hvad er et stjerneskud?

Stjerneskud er smσ, faste partikler (som regel smσsten, grus, sandskorn o.lign.), der med stor fart trµnger ned gennem Jordens atmosfµre. Sammenst°dshastigheden er et resultat af Jordens bevµgelse i sin bane omkring Solen samt partiklernes egen fart og retning i forhold til Jordens bane. Partiklerne kan have nµsten alle hastigheder fra nogle fσ km/s og op til 50-60 km/s. Jordens fart i banen om Solen er ca. 30 km/s.

De enkelte sporadiske stjerneskud (5-10 pr. time) synes at komme fra alle mulige retninger. Det er dog karakteristisk, at aktiviteten er stigende efter midnat, fordi den side af Jorden, vi befinder os pσ, sσ vender fremad i Jordens bevµgelsesretning omkring Solen.

Under en meteorsvµrm vil alle de hurtige partikler trµnge ned gennem atmosfµren i parallelle baner. En iagttager oplever af perspektiviske grunde, at stjerneskuddene synes at strσle ud fra samme punkt pσ himlen - den sσkaldte radiant.

Nσr de kommer i byger

Flere gange om σret kan man fra Jordens overflade opleve de sσkaldte meteorsvµrme (talrige stjerneskud) som f.eks. den f°romtalte svµrm. Disse svµrme udmµrker sig for det f°rste ved, at antallet af stjerneskud er markant h°jere end stjerneskuddene fra sden sporadiske baggrund, og for det andet ved, at alle stjerneskuddene, der stammer fra meteorsvµrmen, synes at komme fra samme punkt pσ himlen - den sσkaldte radiant.

Herfra strσler de ud i alle retninger - som eger i et cykelhjul. Det er dog kun en perspektivisk oplevelse af en stor mµngde stjerneskud, der f°lges ad parallelt ned gennem atmosfµren. Radiantens placering pσ himlen i et stjernebillede giver normalt svµrmen dens tilh°rende navn. Perseidernes radiant ligger sσledes i stjernebilledet Perseus.

De stjerneskud (meteorer), der giver anledning til meteorsvµrme, er hovedsagelig rester fra kometer, hvis kerner fordamper fra overfladen, nσr de opvarmes under passagen ind gennem det indre Solsystem. Opvarmningen af kometens isede kerne frigiver en mµngde st°v og gas samt talrige indefrosne smσsten, der efterhσnden spreder sig i kometens baneplan.

Der, hvor en kometbane skµrer Jordens baneplan (den r°de kugle pσ tegningen), vil Jorden hvert σr ved samme tid trµnge igennem kometens efterladenskaber.

Deres baner

En komets baneplan kan have mange forskellige vinkler i forhold til Jordens baneplan, men det er karakteristisk, at kometen - ligesom planeterne - har Solen som omdrejningspunkt. Det betyder ogsσ, at kometbaneplanet vil skµre Jordens baneplan det samme sted. Og hvad der er endnu vigtigere - Jorden nσr frem til dette skµringspunkt i sin bane om Solen pσ samme tid hvert σr.

Der, hvor en kometbane skµrer Jordens baneplan (ekliptika), vil Jorden hvert σr ved samme tid trµnge igennem kometens efterladenskaber, som selv er i bevµgelse i en retning bestemt af kometens oprindelige bevµgelse.

Hvor lang tid der gσr med denne passage afhµnger af meteorstr°mmens bredde og den hµldning, kometbanen skµrer ekliptika med. Erfaringsmµssigt vil nµsten alle meteorsvµrme have en periode med maksimal aktivitet, hvor antallet af stjerneskud er h°jt. Nogle svµrme har et meget snµvert og markant maksimum, mens andre har et bredere og mσske mere diffust. Jorden bevµger sig omkring Solen Θn gang om σret, og Jordens bane kan ligesom de andre planeters inddeles i 360░. Udgangspunktet - eller 0░ punktet - er forσrspunktet, dΘr, hvor Solen stσr (set fra Jorden) ved forσrsjµvnd°gn. Man kan ogsσ sige, at Jorden pσ denne dag befinder sig ved en ekliptisk lµngde pσ 180░.

Perseiderne udg°r en bred str°m af partikler, der skµrer Jordens bane ved lµngdeintervallet mellem 300░ og 330░ (23/7-22/8). Den maksimale tµthed rammer ved omkring 319░, som Jorden nσr frem til den 12. august.

Hvad sker der i atmosfµren?

Nσr Jorden bevµger sig gennem kometresterne, trµnger millioner af smσ partikler med stor hastighed dybt ned i Jordens atmosfµre, hvor de efterhσnden bremses. I en h°jde af ca. 100 km over Jordens overflade er luften blevet sσ tµt, at bσde partiklerne og luften gl°der ved den gnidningsvarme, der opstσr under opbremsningen. Stjerneskuddenes lysende spor er ofte 50 km lange lysende r°r af gl°dende luft, der hurtigt k°les ned, hvorefter de ikke lµngere er synlige.

I sjµldne tilfµlde ankommer ogsσ lidt st°rre partikler. De gl°der meget voldsomt og kan endda ses helt nede fra Jordens overflade. I sσdanne tilfµlde vil det gl°dende luftspor holde sig pσ nattehimlen i lµngere tid.

Hvis partiklerne er store nok, overlever de passagen gennem Jordens atmosfµre og falder ned pσ Jorden. Her kan man, hvis man er heldig, finde resten som en sσkaldt meteorit.

Hvis partiklerne er endnu st°rre, vil de ofte nσ helt ned pσ Jordens overflade efter opbremsningen i atmosfµren. Det sidste stykke (mσske 10 km) sker i frit fald. Stenen efter et sσdant nedfald kaldes en meteorit, mens det synlige spor pσ himlen kaldes en meteor eller lidt mere poetisk - et stjerneskud.

Perseidernes oprindelseskomet - Swift-Tuttle - har en oml°bstid pσ godt 130 σr og passerede sidste gang gennem det indre Solsystem i 1992-93.

Hvorfra stammer Perseiderne?

Oprindelseskometen hedder Swift-Tuttle. Den har en oml°bstid pσ godt 130 σr og passerede sidste gang gennem det indre Solsystem i 1992-93. En kometpassage sker normalt enten uden for eller inden for Jordens bane, men komet Swift-Tuttles bane krydser ret prµcist Jordens bane - dog ikke samtidig med, at vores planet er fremme ved skµringspunktet.

Hvornσr prµcis er Jorden fremme?

Da σret ikke er opdelt i et helt antal d°gn, men i 365,24 d°gn, er det n°dvendigt med en skudσrsregulering, der kan opfange den kvarte dag og efter 4 σr udl°se en ekstra dag (skuddag). Da d°gnlµngden ikke er prµcis 365╝, mσ man korrigere skudσrsmekanismen ved at udelade skuddagen tre gange pσ fire hundrede σr.

Det medf°rer, at tidspunktet for passage af 319░ lµngde varierer fra σr til σr - dog inden for et d°gn.Som regel ligger det dog i begyndelsen af d°gnet den 12. august.

Hvor?

Med det nye drejelige stjernekort, som DR og Tycho Brahe Planetarium har ladet fremstille, kan man let finde stjernebilledet Perseus over den nord°stlige horisont. Man indstiller blot dato og klokkeslet, finder Perseus pσ kortet og retter opmµrksomheden mod himlen over den horisont (N╪), der pσ kortet er nµrmest stjernebilledet. Den gule firkant i venstre billede svarer til udsnittet til h°jre.

Observationsvejledning

Man skaffer sig de bedste observationsforhold ved at fjerne sig fra forstyrrende lys. F°r midnat (kl. 1) kan man vµlge fortrinsvis at have udsigt til den °stlige himmel. Efter midnat er der frit valg.

Radianten befinder sig h°jt pσ himlen i den °verste del af stjernebilledet Perseus. F°rst pσ natten (inden midnat) ses Perseus h°jt i nord°st - lige under det velkendte stjernebillede Cassiopeia, der mest ligner et W. Efterhσnden som natten skrider frem, vil Perseus komme nµrmere og nµrmere zenit (lodret over vore hoveder). Husk, at det f°rst er midnat lokalt efter kl. 1 (pga. sommertid). Perioden fra midnat og frem til kl. 4 vil vµre den bedste til iagttagelse af Perseiderne.

Pσ Tycho Brahe Planetarium er alle forestillinger efterfulgt af en kort gennemgang af den aktuelle stjernehimmel. I perioden fra den 29. juli til den 13. august vil der tillige vµre en introduktion til den kommende stjerne-skudssvµrm.

Rigtig god forn°jelse.


Denne side vedligeholdes af tycho@inet.uni-c.dk

Tilbage til Planetariets hjemmeside